Brandsikkerhed er ikke kun røgalarmer, brandslukkere og brandtæpper. Det er lige så vigtigt at tilpasse sin bolig, så risikoen for at en brand opstår, er minimal. Der kræves ikke så meget for at minimere risikoen for brand. Tænk på, at kontrollere at alle ledninger ser hele ud, sørg for, at der er støvfrit omkring elektronik (tv, stereo mv.), rengør emhætten i køkkenet og hold øje med levende lys i hjemmet.
Brandfarer i hjemmet Den mest almindelige dødsårsag er røgforgiftning og for det meste starter en brand i soveværelset, stuer eller køkkenet og årsagen er ofte sjusk, uvidenhed eller manglende opmærksomhed. Nedenfor findes nogle punkter der vigtige at tænke over:
Gas er ofte forekommende og meget brandfarligt. Det er vigtigt at håndtere og opbevare gassen korrekt. F.eks. skal beholderen stå i et ventileret lokale og koblinger og slanger skal efterses regelmæssigt.
Brandfarlige væsker som f.eks. petroleum, olie, benzin og maling, skal opbevares i godt lukkede indpakninger og utilgængeligt for børn.
Brand i en gryde eller stegepande på komfuret, f.eks. tørstegning, udvikler ligesom andre brande en giftig røg. Hav gerne et brandtæppe i nærheden af komfuret, så du enkelt og hurtigt kan slukke ilden.
Elektroniske apparater bør efterses og repareres, hvis der er en løs forbindelse eller kortslutning med risiko for overophedning.
Blinkende lysrør skal omgående udskiftes og lyder det mærkeligt og brummer fra et elektrisk apparat, så bør en fagmand undersøge det for eventuelle fejl.
Forlad aldrig et rum med levende lys.
At evakuere Det er vigtigt at øve evakuering hjemme med familien. Det er ofte først der, at man opdager huller og forhindringer og kan derfor tilpasse dette. Vælg et samlingssted i nærheden af boligen, hvor samtlige familiemedlemmer skal samles ved øvelse og hvis uheldet sker. Hvis alle ved hvad de skal gøre ved en evakuering, så er risikoen for at blive fanget af panik meget mindre. Forsøg at optræde roligt og metodisk, undgå røgfyldte områder og skal man passere gennem dele af boligen med røg, så hold en lav position mod gulvet, hvor det er lettest at ånde og se vejen ud. Luk døre bag dig når du bevæger dig ud, da det giver dig og brandmændene mere tid, eftersom branden spreder sig mere langsomt med lukkede døre.