Brandtrekanten forklarer hvad der skal til, for at en brand kan opstå. Når brandtrekantens tre sider er komplette, er alle forudsætninger opfyldt for at en brand kan opstå.

De tre sider er:
1. Brandbart materiale
2. Varme
3. Ilt (O2).

For at kunne slukke en brand, skal man således eliminere en af brandtrekantens tre sider. Der findes tre tilgangsmetoder for at gøre dette. Enten fjerner man det brændende materiale (tilpasning), reducerer eller fjerner ilten (kvælning) eller reducerer temperaturen (køling).

Tilpasning - en enkel opgave teoretisk set, men meget mere kompliceret i virkeligheden.

Kvælning - dette gør man ved at dække over ilden med et tæppe eller et låg. Man kan også forsøge at kvæle ilden med en brandslukker med kuldioxid, pulver eller skum. Hvis volumenprocenten af ilt er under 16 %, så slukker en brand af sig selv.

Køling - ved at sænke temperaturen, så branden kommer under antændingstemperaturen, f.eks. ved at sprøjte vand på ilden, slukker man branden. Ud over køleeffekten, får man også en kvælningseffekt ved at vandet fordamper.

En pulverbrandslukkers slukkeeffekt består af en kombination af forskellige virkninger, bl.a. kvælning, køling og inhibitorisk effekt. Når det gælder brandslukkere, arbejder alle på forskellige sider af brandtrekanten: kølende, kvælende eller inhibitorisk, alternativt som et miks af forskellige effekter, afhængigt af slukkemidlet. Alle slukkemidler har sine fordele og ulemper. For effektiv brandbekæmpelse er det vigtigt at kende til de forskellige slukkemidlers anvendelsesområder, så man anvender korrekt brandslukker.